
2 dage i Nationalpark Thy
Vandrestier, oplevelser og spisesteder
Nationalpark Thy
Nationalpark Thy strækker sig op til et 12 kilometer bredt bælte langs Jyllands vestkyst fra Agger Tange til Hanstholm. Det er et uspoleret naturområde på i alt 244 km2.
Danmarks første nationalpark er dermed fire gange større end København, og det tætteste vi herhjemme kommer på Norges vidtstrakte ødemark.
I nationalparken kan du opleve den storslåede nordjyske natur, som gennem lange perioder med sandfygning, har skabt et helt unikt landskab.
Vand, strand og klitter. Heder, skove og store, rene søer. Naturen i Nationalpark Thy er af højeste kvalitet med sit udbud af øde, variede landskaber samt sjældne dyr og planter. Her er mulighed for at opleve den vilde natur, dyrke friluftlivet eller bare være i de storslåede omgivelser.
Der er også nogle enestående kulturelle seværdigheder i området. Mennesket har efterladt spor i kystområdet, lige fra gravhøje til forsvundne landsbyer og en kirkeruin samt enorme fæstningsværker fra krigens tid. Det er alt sammen her og er en del af den samlede historie om Nationalpark Thy.
I Thy er nationalparken med sin 55 kilometer lange kyststrækning, rige dyreliv og afvekslende natur en kilde til stor lokal stolthed.
Her er der tid til at du kan opleve vidderne, få sand mellem tæerne og få en masse naturrige oplevelser.
Dagene
Her er de udvalgte områder fra naturområderne, opdelt på to områder. Du får information om hvert enkelt område ved at klikke på billederne.
Du kan selv vælge, hvor i Thy du vil starte.
Vandrestierne
Den sydlige del
- Penbjergruten 5,7 km
- Sorte Næse-ruten 6,2 km
- Embakruten 5,6 km
- Præstens Sti 4,4 km
Den nordlige del
- Grubebakke ruten 4,5 km
- Thagaards Plantage ruten 2,9 km
- Isbjergruten 2,6 km
- Savbjergruten 4,2 km
- Langsanderuten 6 km
Du kan vælge at springe stier over, så distancen passer til det, du ønsker at gå.

Udstyr til din vandretur
Thy Outdoor - Thisted
Thy Outdoor er en butik der sælger udstyr til naturelskeren, jægeren, lystfiskeren og familien med hund og kat.
Den næsten 1000 m2 store butik, som er beliggende i Thisted, indeholder alt, hvad du behøver til dit vandreophold!
I webshoppen kan du finde produkter, som også er repræsenteret i butikken.




