Fosdalen, den største af de mange erosionskløfter, der snitter sig ind i den omfattende stenalderkystskrænt, Lien, udgør et af Jammerbugts mest velkendte udflugtssteder.

Ligesom de øvrige dale, der skærer sig ned i Lien, er Fosdalen et resultat af regnvandets erosion i den gamle kystskrænt.

I dalens bund strømmer et lille vandløb, uden de dimensioner, som vandet engang kunne præsentere. Men ved at følge den lille bæk, der snor sig ud over det brede forland, også kendt som 'Underlien' og 'Det marine Forland', kan du nemt forestille dig, hvordan det rindende vand tidligere forårsagede erosion.

I den øvre del af Fosdalen går man under et frodigt løvtag, der henleder tankerne mod fjerne regnskove, hvor fuglesang fylder luften, og bækkens rislen lyder fra dalbunden. Nederst, hvor dalen åbner sig mere, er der en særlig varieret flora.

Langdal Plantage blev etableret i løbet af to år fra 1901-1903 af det, der på det tidspunkt var Hjørring Amt. I 1930 skiftede plantagen ejer og overgik til privat ejerskab, før den endelig blev statsejet i 1964.

Inden plantagens anlæggelse prægedes området af kraftig vind. For at imødegå dette blev det robuste bjergfyrtræ anvendt, suppleret med en bred vifte af andre nåletræsarter såsom rødgran, ædelgran, sitkagran, douglas, hvidgran, skovfyr og banksfyr. Desuden blev mere sjældne arter som grandis, abies veitchii og tsuga tilføjet.

Samlet set skabte disse træsorter en smuk og robust skov med imponerende bevoksninger. Indtil 1981 stod skoven stærk, indtil en voldsom storm i det år fejede ind over området og nedlagde cirka halvdelen af bevoksningerne samt alle de store træer.

Efter genopbygningen af skoven blev der igen brugt nåletræer, men denne gang blev også en betydelig mængde løvtræer integreret.

Lien, Danmarks største indlandsskrænt, rager mere end 60 meter op over det flade forland kendt som Underlien.

Denne imponerende skrænt blev formet af Stenalderhavet for 5.000 til 8.000 år siden og markerer det sted, hvor havet strakte sig til i stenalderperioden.

Skræntens stejle kyst er kendetegnet ved talrige dale og kløfter, der skærer sig ned i den bløde undergrund. Blandt de mest kendte findes Fosdalen, Langdalen, Lilledal, Dybdal, Hulen og Nøddedalen. Disse smukke kløfter er resultatet af vandets erosion i skrænten.

Ved fredningen af Lien i 1956 var området præget af græsser, urter og græssende dyr. Nu har træer og buske vundet frem. Fredningen omfatter også det flade forland, der udgør en integreret del af dette naturskønne område.