Thisted

Stier, oplevelser og spisesteder

Thisted

Thisted er en charmerende by beliggende i Nordjylland, Danmark. Byen har en rig historie og en blomstrende kultur, der trækker besøgende til fra nær og fjern. Med en befolkning på omkring 13.000 indbyggere er Thisted en mellemstor by med en hyggelig atmosfære.

Byens centrum byder på en blanding af moderne faciliteter og historisk arkitektur. Langs gaderne i centrum finder du hyggelige caféer, butikker og restauranter, hvor lokalbefolkningen og besøgende kan nyde en afslappet atmosfære og god mad.

Thisted er omgivet af smuk natur, herunder det bakkede landskab i Thy Nationalpark og den nærliggende kystlinje. Dette gør byen til et ideelt udgangspunkt for udendørs aktiviteter såsom vandreture, cykling og surfing.

Byens kulturliv er også værd at bemærke, med regelmæssige arrangementer såsom koncerter, teaterforestillinger og kunstudstillinger. Thisted Musikteater er et populært mødested for både lokale kunstnere og internationale talenter.

Endelig er Thisted kendt for sin gæstfrihed og venlige atmosfære. Lokalbefolkningen er stolte af deres by og byder besøgende velkommen med åbne arme, hvilket gør Thisted til et behageligt og mindeværdigt rejsemål.

Stierne

Nedenfor ser du stierne ved Thisted med kilometerangivelse.

Du får information om hver enkelt vandresti ved at klikke på billederne. Stierne er sorteret efter længde.

Du vælger selv, hvor du vil starte på stierne.

  • Tingstrup Sø Stien 1,2 km
  • Solsikkestien - grøn kløversti - 2,4 km
  • Den blå løber 4 (8) km
  • Digterstien - blå kløversti - 5,3 km
  • Den grønne løber 7,7 (15,4) km
  • Skovstien - rød kløversti – 7,8 km
  • Strandstien - grå kløversti – 10,1 km

Værd opmærksom på:

Du kan starte på stierne, hvor du ønsker.

Hverken "Den blå løber" eller "Den grønne løber" fører dig tilbage til dit startpunkt, så det er vigtigt at huske, at det angivne antal kilometer i parentes gælder, hvis du planlægger at gå tilbage. Alternativt bør du arrangere transport tilbage på forhånd.

Oplevelser og seværdigheder

  • Thisted Lilleby

    Thisted Lilleby er en tro kopi af Thisted bymidte anno 1950 blot i en tiendedel størrelse. Huse, baggårde og beskyttelsesrum er opbygget autentisk ned til de mindste detaljer.
    I dag er der bygget ca. 90 huse – og der kommer stadig nye bygninger til.

    Guiderne giver med deres fortællerkunst en historisk genskabelse af det gamle Thisted med en kulturel sammenhæng af byens historiske identitet.
  • Thisted Gl. Rådhus

    Thisted Gl. Rådhus er opført i 1853 efter tegning af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Arkitekturen er historicistisk med en entydig inspiration fra nederlandsk renæssance.

    Ejendommen har oprindeligt fungeret som både rådstue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus og sparekasse. Bindesbølls rådhus anvendes i dag til administration, udstillings- og mødefaciliteter.
  • J.P. Jacobsens Gravsted

    J.P. Jacobsens gravsted står på kirkegården ved Thisted kirke, ikke langt fra Store Torv. Han regnes for én af Danmarks mest betydningsfulde forfattere. Han var født og opvokset her i Thisted og på grund af tuberkulose levede han en stor del af sine sidste tolv år hos forældrene, hvor han døde i 1885 – kun 38 år gammel.

    Det nye natursyn kom til at præge J.P. Jacobsens noveller og romanerne Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne. Mennesket var ikke længere Guds skaberværk. Det var en del af naturen og dermed underlagt tilfældighedens lov.
  • Thisted Museum

    En moderne arkæologiudstilling fremhæver stenalderens minedrift og jernalderens landbrug. Kallerupfundet, et bronzealderfund fra 2019, er et højdepunkt. Du kan se en ægte runesten og høre historier om vikinger og prinsesser.

    Thys historie fra oldtiden til nutiden udforskes også her. Du får indblik i thyboernes mangfoldighed, hvor nogle har dybe rødder i området, mens andre er tilflyttere med drømme om at bidrage til lokalsamfundets udvikling.
  • J.P. Jacobsens Hus

    J.P. Jacobsens Hus er et lille skipperhus, hvor der nu er lokalhistorisk arkiv. Her blev Jens Peter Jacobsen født i 1847.

    Som ung studerede J. P. Jacobsen naturhistorie, og gennem sine oversættelser af Darwins bøger gjorde han danskerne bekendt med udviklingslæren. Han er forfatter til romanerne: “Fru Marie Grubbe” og “Niels Lyhne”.

    J. P. Jacobsen døde af tuberkolose i Thisted hos sine forældre i 1885, kun 38 år gammel.
  • Thisted Pigen

    Thisted Pigen er en bronzestatue stående på granitsokkel ved kystvejen i Thisted.
    Thisted pigen er skabt af kunstneren Wienberg-Jensen i konkurrence om kunstakademiets guldmedalje, hvis opgave i 1956 var: ‘En fritstående nøgen figur til et moderne parkanlæg’.
    Statuen indbragte guldmedalje og blev året efter købt af Thisted Kommune.

    Henning Wienberg-Jensen er født og opvokset i Thisted. Statuen er tydeligt inspireret af græske statuer af kærlighedsgudinden Afrodite.
  • Thisted Bryghus

    Siden starten i 1902 har Thisted Bryghus været et selvstændigt bryggeri beliggende i Thisted. Med en enestående folkelig lokal opbakning har bryggeriet overlevet verdenskrige, kartoffelkure og finanskriser.

    Bryggeriet sender løbende en række nye spændende produkter på markedet. Mange produkter indeholder ingredienser, der er dyrket i et af landets smukkeste naturområder: Nationalpark Thy.

    Der arrangeres normalt guidede rundture på Bryghuset i sommerperioden.
  • Thy Cablepark - Cold Hawaii Inland

    Thy Cablepark – Cold Hawaii Inland er klar til at blive taget i brug af alle med hang til frisk luft og vandleg. Alle er velkomne på spottet. Den store attraktion i Synopal Havn i Thisted er wakeboarding.

    Wakeboarding består i at man på et bræt bliver trukket efter et kabel. Det er lidt ligesom at stå på vandski efter en båd, bare at det er nemmere og sjovere i en kabelpark! Man kan også slænge sig på terrasserne, tage børnene med ned og lave sandslotte på sandstranden, hope i vandet eller smide en pølse på grillen.

Spisesteder

  • Cafe, Restaurant & Steakhouse Amalie

    Amalie Restaurant ligger midt på Store Torv i Thisted, hvor du både inde og ude kan nyde den hyggelige torvstemning.

    Her serveres lækre, møre bøffer, tilberedt på grill. Der kan fåes både steaks, kylling, bones og koteletter. Dertil tilbydes en kæmpe salat- og kartoffelbar, med årstidens specialiteter og saucer.
  • Café Baghuset

    Skønt beliggende i en baggård ved gådaden i Thisted finder du Café Baghuset, der med charmerende rammer og indbydende spisekort er det naturlige valg af spisested.

    I dagtimerne fungerer Baghuset som café, hvor du kan nyde din frokost, øl/vand og kaffe i de hyggelige indendørs omgivelser eller, hvis vejret tillader det, ude i solen. Enkelte aftener tilbyder caféen spændende a la carte-retter.
  • Restaurant Konrad - part II

    Hotel Thisteds restaurant er smagfuldt og hyggeligt indrettet. Når solen skinner og vejret tillader det, er det muligt at nyde middagen i den charmerende gårdhave.

    I restaurant kan du nyde en varieret a la carte-menu med dansk-italiensk inspiration. Her tilbydes altid dagens menu, dagens fisk samt dagens ret, sammensat af køkkenchefen ud fra sæsonens bedste råvarer.
  • Restaurant Bryggen anno 2019

    På Restaurant Bryggen i Thisted fra 2019 får du nordisk mad lavet med rene, naturlige ingredienser. Her kan du nyde sæsonens bedste lokale råvarer i hyggelige omgivelser ved Thisted Lystbådehavn.

    Bryggen fra 2019 tilbyder lækre deleretter, snacks, småretter og naturligvis også store middagsretter – alt efter hvor sulten du er.
  • Hotel Limfjorden

    Fra hotellets restaurant er der en storslået panorama-udsigt over hotelparken, Limfjorden og Thisted by.

    I restauranten bliver du budt på hjemmelavede, traditionelle danske retter.